SY 02 Kanotur for 7. klasse
Assens Ungdomsskole
D. 11/05 2022
Så er det blevet tid til turen, som du har tilmeldt dig:
SY 02 Kanotur for 7. klasse
HVOR OG HVORNÅR
Torsdag den 26. maj kl. 7.30 mødes vi på P-pladsen ved Tallerupskolen, Lilleskovvej 3, 5690 Tommerup St.
Bussen afgår kl. 7.45.
Kanoturen er fra torsdag d. 26. maj til lørdag d. 28. maj.
Før selve kanoturen mødes holdet to gange, først til Infomøde d. 16. maj og efterfølgende i Tommerup Svømmehal d. 23. maj.
INFOMØDE
Mandag d. 16. maj kl. 19 - 20 i Fyrtårn Tommerup (Caféen).
I hører om turen, hvad I skal medbringe, får afklaret spørgsmål, møder hinanden og underviserne. Forældre er velkomne.
FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I KANOSEJLADS
Vi skal have samtykke fra jeres forældre, før vi kan tage jer med på kanotur. Blanket til samtykke udleveres på Infomødet, men kan også hentes her:
Samtykkeerklæring afleveres senest mandag 23. maj (svømmehallen).
SVØMMEHAL
Mandag 23. maj kl. 16 - 17 i Fyrtårn Tommerup (svømmehallen).
Inden vi tager på Gudenåen, skal vi sikre os, at I er fortrolige med vand og kan svømme. I skal ikke til svømmeprøve, men vi skal se, at I er fortrolige med vand. Uden svømmehal ingen kanotur, der er mødepligt. Medbring badetøj m.m.
Praktisk information
Assens Ungdomsskole sørger for bustransport, kanoer, redningsveste, telte og forplejning.
I skal medbringe: madpakke til torsdag middag, sovepose og liggeunderlag, mindst et sæt skiftetøj i en vandtæt pose, varmt tøj, evt. regnjakke/-tøj, fodtøj (må gerne være sandaler) der kan tåle at blive våde, hat/kasket, solbriller (ikke de dyreste), solcreme, toiletgrej og gerne en drikkedunk. I er velkommen til at medringe jeres mobil (i en vandtæt pose) på eget ansvar. Er der brug for ekstra brændstof, må I gerne medbringe slik/sodavand.
I skal sejle to eller tre sammen.
Medarbejdere på turen er Margrethe Jermiin Jensen og Esben Jørgensen.
Program
Torsdag 26. maj
Kl. 07.30 Alle mødes på P-pladsen ved Tallerupskolen
Kl. 07.30 Bus afgår til Silkeborg
Kl. 10.00 Ankomst Silkeborg
Kl. 11.00 Sejlads på Gudenåen
Kl. 18.00 Camp ved Trust
Fredag 27. maj
Kl. 10.00 Afgang fra Trust
Kl. 16.00 Camp ved Tange
Lørdag 28. maj
Kl. 10.00 Afgang Tange
Kl. 14.00 Ankomst Ulstrup
Kl. 14.30 Bus afgår mod Fyn
Kl. 17.30 Ankomst Tallerupskolen
Hvis du er forhindret i at møde op til Infomødet, eller hvis du har spørgsmål til turen som beskrevet ovenfor, skal du hurtigst muligt kontakte Ungdomsskolens kontor på tlf. 6474 7960.
Med venlig hilsen
Tina Frøslev
Assens Ungdomsskole